Venstres resultater skubber Danmark i en mere borgerlig retning

Vi har i mere end 150 år kæmpet for at gøre en forskel for Danmark. Vi tager ansvaret, også når det er svært og situationen kræver politisk mod – for politisk ansvar handler ikke om at tage de nemme beslutninger. Det handler om at tage de rigtige. 

  • Vi sænker skatterne for danskerne. Danskernes penge har det bedst i danskernes egne lommer. Derfor har vi sikret skattelettelser til mere end 3 millioner danskere i arbejde, og vi halverer topskatten for over 280.000 hårdtarbejdende danskere.
  • Vi investerer i vores forsvar for at beskytte Danmark og værne om vores frihed. Vi har fremrykket de nødvendige investeringer i Forsvaret i kampen for at sikre sikkerhed og stabilitet i Europa. Det har gjort, at vi allerede i 2024 opfylder 2-pct.-målet. Vi har med Ukraine-fonden doneret markant til Ukraines frihedskamp – f.eks. med 19 danske F16-fly, samt gået forrest med direkte indkøb for at løfte den ukrainske forsvarsindustri. Ukraines kamp for frihed er også Danmarks kamp for frihed.
  • Vi sikrer et trygt sundhedsvæsen tættere på dig. Med den nye sundhedsreform har vi lagt skinnerne for et stærkere sundhedsvæsen, hvor danskere i hele landet har adgang til egen læge tæt på. Med en akutplan har vi samtidig sikret, at ventelisterne bliver kortere og kortere. Alle danskere har ret til at få den nødvendige behandling i tide.
  • Vi sikrer en ansvarlig grøn omstilling af dansk landbrug. Med en historisk grøn trepartsaftale har Venstre sikret et ansvarligt grundlag for en grøn omstilling af landbruget og et nyt Danmarkskort med mere skov, natur og beskyttelse af vores miljø. Og vi sikrer et dansk landbrug i fortsat udvikling.
  • Vores ældre skal bestemme mere selv. Med en ambitiøs ældrereform har vi sikret mere selvbestemmelse og frit valg for vores ældre. Det frie valg er blevet udvidet for de ældre, og vi har sikret borgernær visitation med helhedspleje. Det skal i højere grad være op til den enkelte ældre borger, om hjemmehjælperen skal købe ind, lave mad, hjælpe med et bad eller bare være partner i en god snak.
  • Vi giver historiske løft af den borgernære velfærd. Venstre prioriterer det borgernære danske velfærdssamfund. Vi har investeret massivt i den kommunale og regionale velfærd helt tæt på borgerne. For Venstre er det afgørende at sikre et ordentligt niveau af velfærd for danskerne.
  • Vi frisætter folkeskolen, så dit barn kan få en bedre folkeskole. Vi giver den enkelte folkeskole mere frihed til at tilpasse undervisningen og skolegangen efter lokale forhold, så den passer til netop de børn, der går på den specifikke skole. Det er en markant frisættelse af folkeskolen med plads til flere valgfag og afskaffelse af langt de fleste statslige læringsmål for folkeskolen. Til gavn for vores børn.
  • Vi sikrer ansvarlige økonomiske reformer. Vi har allerede sikret og foreslået ambitiøse arbejdsudbudsreformer, der er mere end fem gange så ambitiøse, som de to seneste regeringer formåede til sammen. Det gør vi ved at øge arbejdsudbuddet med foreløbigt over 33.000 personer. Herved sikrer vi, at vores erhvervsliv får bedre adgang til den nødvendige arbejdskraft, så de fortsat kan skabe vækst og fremgang i Danmark.
  • Vi sikrer, det bedre kan betale sig at tage et arbejde. Med et nyt kontanthjælpssystem, en 37 timers arbejdspligt, afskaffelse af modregningen af arbejdsindtægt for folkepensionister og generelle skattelettelser for arbejdende danskere har vi sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde.
  • Vi leverer markante skattelettelser til vores iværksættere og erhvervsliv. Danmark skal være verdens bedste land at være iværksætter i, og vi skal værne om de familieejede virksomheder, der fungerer som livsnerver for lokalsamfund i hele landet. Vi har sænket skatten for generationsskifte i familieejede virksomheder, og vi har gjort adgangen til kapital lettere for vores iværksættere.

Beskæftigelse

  • Folkepensionister og deres ægtefæller kan nu arbejde uden at bekymre sig om at miste deres folkepension, da modregning af arbejdsindtægter i folkepensionen er afskaffet.
  • Et nyt og enklere kontanthjælpssystem sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Med aftalen har vi sat en stopper for, at primært arbejdsløse indvandrere skal have ekstraordinære pengebeløb fra staten, da det midlertidige børnetilskud endelig er afskaffet.
  • Vi har indført en 37 timers arbejdspligt målrettet ikke-vestlige indvandrere. Kan du arbejde, så skal du arbejde.
  • Vi har forhøjet ældrechecken med 4.800 kr.
  • Med ”Ungeløftet” og en målrettet indsats vil vi hjælpe flere unge uden job eller uddannelse tættere på arbejdsmarkedet gennem samarbejde mellem kommuner, civilsamfund og virksomheder

Børn og undervisning

Erhverv

Finans

Forsvar

Fødevarer, landbrug og fiskeri

Sundhed

Justits

Kirke-, by-, landdistrikter- og nordisk samarbejde

Klima-, og energi- og forsyning

Ligestilling

Kultur

Miljø

Skat

Social og bolig

Transport

Uddannelse- og forskning

Udlændinge- og integration

Ældre